Bump, bjerge og undskyldninger
Tænker denne kurve passer på mange og på meget, ex. humør, sult, varme, kulde, travlhed, søvn…i mit tilfælde er det blodsukker.
Til kontrol på sygehuset i dag kom der mange grafer, tal og kurver frem på skærmen. Selvom jeg er sproglig kunne jeg godt fornemme at nogle kurver var måske liiige lovligt fyldt med bump og bjerge på vejen.
Og så skete det….jeg begyndte at forklare! Jeg begyndte at undskylde! Jeg begyndte at plapre løs om hvorfor mit blodsukker havde ligget til den høje side i forskellige perioder og situationer. Helt per automatik ville jeg forklare, helt per automatik begyndte jeg at bortforklare. Hvorfor? Jeg var flov. Jeg skammede mig. Jeg havde dårlig samvittighed. Jeg følte skyld.
Arrrgghhh! Hvorfor sidder jeg her og undskylder overfor lægen! Overfor mig selv!? Jeg kunne jo se både bump og bjerge, sort på hvidt, alt kunne ses.
Så hvorfor forklare, hvorfor bortforklare, hvorfor fralægge mig skylden og ansvar og komme med dårlige undskyldninger!?
“Ahmen det er også bare fordi at, …..” jeg har været syg, stresset, ikke trænet, haft umulige børn, umulig mand eller hvad undskyldningen nu må være.
Bag enhver undskyldning ligger der en skygge, lys eller mørk.
Hvad er din undskyldning?
Jeg har helt sikkert ikke sluttet fred med mine høje blodsukre. Der er jeg ikke i balance. Jeg har ikke accepteret at sådan kan jeg også være; hende med de høje blodsukre, hende der ikke altid tæller kulhydrater korrekt (fik jeg nævnt jeg er sproglig!?), hende der ikke altid er dygtig til at styre sin diabetes, hende der bestiger bump og bjerge dagligt.
Hvorfor tager vi den maske på? Hvorfor står vi ikke ved os selv? Hvornår tager du din maske på? Hvad er det andre ikke må se og opdage at du også er?
Iiiihhh, der er mange skønne skygger at blive kloge på. Let the work begin!
